Oksespidsbryst med peberrodssauce
Ingredienser
1,5 kg fersk eller saltet oksespidsbryst
1,5 liter oksebouillon
Suppevisk (timian, porrer, løg, anden rodfrugt)
Peberrodssauce
30 g smør
2 spsk mel
ca. 1 liter bouillon
revet peberrod ca. 2 spsk
salt og peber
1 dl piskefløde
Garniture til sauce
400 g gulerødder i skiver på skrå
400 g selleri i mindre stykker
Aspargeskartofler
1 spsk smør
750 g kogte pillede asparges kartofler
1 dl hakket persille
Salt og peber
Tilberedning
Kog oksebrystet i oksefonden med suppevisk i ca. 1,5 time. Suppen skal skummes
ind i mellem.
Kog grøntsagerne i letsaltet vand til de stadig har lidt bid, kom dem over i koldt vand indtil de skal Ii saucen.
Lav peberrodssaucen
Kom smør i en gryde og lad det bruse lidt op. Tilsæt melet og rør det sammen, kom lidt varm oksefond i saucen lidt af gangen og pisk det godt sammen. Fortsæt til saucen har en passende konsistens kom fløden i og smag til med revet peberrod, salt og peber. Kom de kogte grøntsager i.
Rist asparges kartofler i smør på en pande. Krydr med salt og peber og drys med hakket persille.
Det varme kød tages op af den resterende fond og skæres i passende skiver. Server til peberrodsaucen og ristede kartofler.