KILDEGAARDEN - DANSK KØDKVÆG

Kildegaardens historie og tanker om kødkvæg
”Man kan smage på kødet, hvordan dyrene har haft det under opvæksten” er det grundlag, som Gitte og Erik Skovsgaard, ejere af Kildegaarden, i 1990 indførte i deres kødkvægsbesætning.

Med udgangspunkt i kærlighed til dyrene og den danske natur arbejder Gitte og Erik Skovsgaard målrettet med at producere dansk kødkvæg af høj kvalitet. De har indført en række krav baseret på at dyrene lever så naturligt som muligt i den danske natur. Alt sammen for at give dyrene den optimale opvækst – og for dermed at skabe en langt bedre kødkvalitet af det danske kødkvæg ”Kildegaarden”.

Kildegaarden kødkvæg har nået forbrugerne gennem forskellige salgskanaler i løbet af tiden, men den seneste årrække har kødkvæget nået forbrugerne som varemærket ”Kildegaarden” gennem private slagterbutikker, udvalgte supermarkeder (i dag i udvalgte SuperBrugser og enkelte Kvicklyer), flere større restauranter, slagterkæden Mad Med Mere og slagterkæden Mester Slagteren.

”Det er den gode kvalitet og historie, og det danske kødkvæg med optimale leveforhold, der her giver slutbrugeren en rigtig god smagsoplevelse”, siger Erik Skovsgaard.

Læs mere om opvækst, slagtning, transport og andre krav her på hjemmesiden.

@www.mit-bureau.dk