KILDEGAARDEN - DANSK KØDKVÆG

Kildegaarden Dansk Kødkvæg
Kildegaardens danske kødkvægsavlere holder som regel dyrene med henblik på naturpleje af græs- og engarealer, der af naturlige årsager ikke er egnede til jordbrug. Det er altså et valg af, hvordan der skal naturplejes på de arealer, der ikke naturligt anvendes til agerbrug.

Da kødkvæget anvendes til naturpleje, går de naturligvis så meget ude i den friske luft som muligt. Dette gælder forårs-, sommer- og efterårsmånederne. I vinterperioden går køerne primært i dybstrøelse i løsdriftsstalde.

Kvaliteten af Kildegaarden kødkvæg er helt unik.
Det er unge dyr, der slagtes, max 30 mdr. og det medfører, at kødet har et ekstra højt proteinindhold samt en fantastisk kødstruktur med høj kødprocent og en god fedtmarmorering.

Køerne får en kalv hvert år og kalven bliver sammen med moderen og dier hos hende. Kødkvæget malkes ikke og når kalven holder op med at die, holder moderen op med at producere mælk. Kødkvæget spiser det, de kan finde på de græs- og engarealer de går på.

Kødkvæget vil altid variere i farve og smag, da faktorer, som hvilket foder det enkelte dyr har haft adgang til, og hvad det har foretrukket at spise, er forskellige. Kødkvæget der har deres opvækst på Kildegaarden, har ligeledes gået på skrænterne langs Mariager Fjord og her fået god motion. Opvækstvilkårene er selvfølgelig forskelligt fra dyr til dyr alt efter, hvor de kommer fra.

Kildegaarden kødkvæg har en række leverandører. Fælles for Kildegaarden og leverandørerne er at kvæget primært opholder sig udendørs i den lyse del af året og i løsdriftsstade med dybstrøelse i den resterende del.

Kildegaardens oksefilet er testvinder
i Politikens smagstest
Læs artiklen...

@www.mit-bureau.dk